7750
Anders Sørensen Klyne (Stage) var rådmand i Ribe fra 22 JUL 1588 til sin død 4 MAJ 1598. Han boede i Grønnegade, østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet, fra 1577 Nederdammen (faderens hus, det næstvestligste på nordsiden, fra 1588 huset øst herfor.
Anders Sørensen Klyne var en agtet og velhavende mand, hvilket fremgår af alle relevante kilder. I 1578 var han blevet ansat til 160 sk. i skat, hvilket han beklagede sig over til borgmestre og råd og de 24 mand. Disse svarede, at hvis han ikke ville betro dem at lægge ham i skat, ville de tilbyde ham selv at måtte gøre det "ved sin ed", således at han skulle betale 8 sk. af hver tusinde mark frit gods eller, hvis han fandt, at dette var for meget, da 8 sk. af hvert halvandet tusinde. Der var altså i dette tilfælde ved ligningen tale om en ren formueskat på 0,5 eller 0,3 0/00, og da skatten nævnte år var firedobbelt da altså om en faktisk formueskat på 2 eller 1,2 0/00. Da Anders Sørensen Klynes netop arvede formue skal have været på 40.000 dal., hvilket efter tilbuddet ville give en ansættelse på 1,280 sk., er det klart, at han - klogelig valgte at holde fast ved den givne taksering.





Ref.: "Slægtebog over afkommet af Christjern Nielsen, Borgmester i Varde o- 1500" af J. Vahl, side 1.
"Livet i Ribe i samtidiges optegnelser o. 1560-1700" af Ole Degn.
"Rig og Fattig i Ribe" af Ole Degn, 1´del side 319, 321 og 384 og 2´del side 60, 65, 67, 75, 184, 188 og 200.
"Kvindekår og kvindeskæbner i reformationsårhundredet belyst ved eksempler fra Ribe", 1981 af Bue Kaae.
"Samlinger til Jydsk Historie og Topografi", udgivet af Det Jydske Historisk-Topografiske Selskab", 1´bind 1866-67, side 71 og 219-304, 3´bind 1870-71 side 138.
"Dansk Biografisk Lexikon", af C. F. Bricka, Gyldendal
Peder Hegelunds Almanakoptegnelser.